Sunday sweater

Sunday sweateren fra Petiteknit er populær som aldrig før. Det klassiske bærestykke, ballon ærmer og den perfekte pasform, samtidig med at den er, i den absolutte begyndervenlige ende af strikkeskalaen. sweateren strikkes oppefra og ned på pind 7. Så det er et overkommeligt projekt, også for en nybegynder.

Her kommer nogle af mine bud på garn alternativer til sunday sweateren.

Børstet uld fra Hjertegarn, passer perfekt til sunday sweateren. Børstet uld fåes i 14 forskellige farver.

Jeg har brugt 7 nøgler til Str. L. Min er strikket ca. 6 cm længere i kroppen, og ærmerne er strikket lige ned, uden udtagninger.

Drops Air egner sig også fantastisk til sunday sweateren. Air kan strikkes med og uden følgetråd, alt efter hvilket udtryk man ønsker. Også her er forbruget 7 nøgler til str.L. hvis der vælges følgetråd, eksempelvis, Drops kid silk mohair, Kid seta fra Gepard eller silk kid mohair fra hjertegarn, så er forbruget af mohair 5 nøgler.

Incawool fra hjertegarn, kan ligesom Drops Air, strikkes alene, eller med følgetråd. forbruget er det samme som med Drops Air. 7 nøgler til str.L,

Et bud på garnalternativer med to tråde kunne være, 1 tråd Drops Lima, sammen med 1 tråd Drops Brushed Alpaca Silk. Eller 1 tråd Lima fra Hjertegarn, sammen med 1 tråd Kid silk mohair.

Forbruget til Str.L hvis du ønsker lidt mere længde på sweateren. Drops Lima 10 nøgler, Drops Brushed Alpaca Silk 7 nøgler. Lima fra Hjertegarn 10 nøgler, kid silk mohair fra hjertegarn 5 nøgler.

Bemærk min udgave er strikke UDEN ballonærmer. Hvis du ønsker og strikke ballonærmer, kan garnforbruget være lidt mere end beskrevet.

En af fordelene ved og strikke oppefra og ned er, at projektet kan tilpasses i længden, både på kroppen og på ærmerne. Der kan også uden problemer ændres på ærmerne, om du ønsker lidt, meget eller ingen balloneffekt. Jeg har set udgaver af Sunday sweateren, hvor halskraven ikke er strikket med ned, så sweateren får en høj halset krave. Så der er mulighed for mange forskelige udtryk i den samme grund opskrift.

HUSK STRIKKEPRØVEN. Strikkeprøven er en vigtig del af et godt resultat. Vi strikker alle meget forskelligt, og det er super ærgelig og bruge tid og penge på strik som ikke passer.

God strikkelyst

Vibeke Garn-Outlet

2 Comments

  1. Katrine den 20. marts 2021 kl. 7:06

    Lige et spørgsmål til brugen af drops Air…

    Bruger du samme pindestørrelse, når du ikke strikker en følgetråd med?

    Ville jeg fx også kunne strikke den i snefnug fra camarose (som foreslået i opskriften) – uden følgetråd?

    Tak🙏🏼

    • Vibeke Garn-Outlet den 20. marts 2021 kl. 7:31

      Hej Katrine.
      Hvis jeg strikker i Drops Air uden følgetråd, strikker jeg på pind 6.
      Du kan godt strikke på pind 7, men den bliver meget fluffy og åben i maskerne.
      jeg har ikke prøvet og strikke i snefnug, men ud fra strikkefastheden,
      tænker jeg jeg sagtens du kan strikke den alene på pind 6 også.
      Da vi alle strikker meget forskelligt, vil jeg anbefale dig og lave en strikkeprøve.
      Hvis du ikke rammer strikkefastheden på pind 6, kan du eventuelt strikke trøjen et nummer større.

      God strikkelyst
      Venlig hilsen
      Vibeke
      Garn-outlet

Efterlad en kommentar